Her er en del af den litteratur der dels har været brugt via min uddannesle til Psykoterapeut ligesom der også er litteratur jeg har fundet anvedelig og nyttig i arbejdet om at bringe klarhed, forståelse og frem for alt balance i klienternes liv såvel som mit eget.

Nedstående litteratur er naturlig vis blot et udplug af de mange inspirationskilder der har beriget mig i mit fag som Psykoterapeut. For mig er det dog vigtig at sig jeg ikke har nogen "hellig ko" Jeg øsnker at bruge hele farveskalaen og har tilgangen: WHAT EVER WORKS" dvs. Forsøger vi ad en vej og det ikke virker for os. Så er der heldig vis så mange andre/ andet  vi kan støtte os til. Det er ikke dig eller mig der ikke forstår - det er bare ikke blevet forklaret så vi forstår det.

Jeg bliver nemt inspirret over ny tiltag/ ny viden/ nye erfaringer hvorfor jeg naturligt søger og følger med i udviklingen såvel som debatter. Her finder du noget af den litteratur der har inspireret og beriget mig. Men der er jo heldigvis også mange andre værdifulde kilder som dokumentar programmer, forelæsninger/ foredrag, internettet og noget så godt gammeldags som at lytte til andre og deres erfaringer. Alt dette, alle disse kilder plukker jeg fra i mit arbejde som psykoterapeut med ønsket om at skabe balance og indre ro.

Ønsker du at høre mere eller få en henvisning til relevant litteratur er du velkommen til at kontakte mig og jeg vil forsøge at imødekomme dit ønske så godt som jeg kan.

God læseslyst...

Saglig medmenneskelighed af Jette Fog. Forsøger at indkredse, hvad psykoterapi i det hele taget er for en aktivitet. Det, at ét menneske - klienten - vælger et andet menneske at tale med om noget meget personligt, anbringer terapeuten i rollen som både professionel og medmenneske. 

Født vinder af Muriel James & Doroth Jongeward. FØDT VINDER er en arbejdsbog. Hvis du arbejder den grundigt igennem, får du udvidet dit kendskab til dig selv, til dine problematiske følelser og adfærdsmønstre, og du fåren opskrift på at ÆNDRE disse i positiv og livsbekræftende retning. Efter hvert kapitel med en teori følger en serie øvelser, der trin for trin tager dig med på en opdagelsesrejse ind i dit eget sind. Teorien og øvelsernebygger på Fritz Perls' gestaltterapi og Eric Bernes' transaktionsanalyse, der her præsenteres som en syntese til hverdagsbrug. Transaktionsanalysen vil styrke din evne til at styre dit eget liv i stedet for at lade det dirigere af psykologiske reaktionsmønstre, du har læst i barndommen, og den vil styrke din evne til selvstændighed, opmærksomhed og intimitet. Gestaltterapi arbejder med at forene de spaltede personlighedsdele, der er i konflikt med hinanden, og med at føre dig ind til dine ægte følelser. 

En sikker base af John Bowlby En sikker base er oversat fra engelsk efter A Secure Base (1988), der er det andet af to bind bredt formidlende foredrag af den betydelige engelske psykoanalytiker og børnepsykiater John Bowlby (1907-90) - det første er At knytte og bryde nære bånd, der udkom på dansk i 1996. Bowlby er ophavsmand til den såkaldte tilknytningsteori, der supplerer såvel den klassiske psykoanalyse som den senere objektrelationsteori (Klein, D. W. Winnicott m.fl.) med et etologisk - adfærdsbiologisk - perspektiv på den tidlige barndoms betydning. Fikspunktet er den sikre base, som typisk moderen udgør, og hvorfra det lille barns oplevelse og afsøgning af verden udgår. Derved etableres mere eller mindre stabile og trygge tilknytningsformer, der danner model for senere mellemmenneskelige relationer og psykiske mønstre. Om udviklingen af disse og om det kliniske (psykoterapeutiske) arbejde hermed, hvor det er nødvendigt, handler de 8 foredrag fra 1979-88, som er samlet i En sikker base og med register. - "En forsker med solidt forskningsmateriale bag sit stærke sociale engagement for barnets vel og med en smertefuld skarp indsigt i sindslidelsernes væsen og årsager." skrev Finn Abrahamowitz i Information om Bowlby i anledning af denne bog.

Gestaltterapi af Hanne hostrup. Beskrivelse: Hvordan former vi vores liv? Forfatteren viser med denne bog, hvordan gestaltterapien kan lære den enkelte at leve i overensstemmelse med sig selv og forstå de mekanismer, der er med til at skabe vores livsførelse. Der er først og fremmest tale om en grundbog, som giver en klar og saglig gennemgang af gestaltterapiens værdier, teorier og metode samt form og teknik. Gestaltterapien fremstår i dag som en systematisk og gennemarbejdet psykoterapi, hvis teoriudvikling primært er foregået i USA; den eksisterende litteratur har derfor i høj grad afspejlet amerikanske værdier og normer. Hanne Hostrup ser dette forhold som en svaghed, når gestaltterapien skal udøves i f.eks. Danmark. Hun påpeger, at man må tage hensyn til den kultur, den udfolder sig i og være opmærksom på, hvilke kulturafhængige aspekter gestaltterapien indeholder. Denne holdning går som en rød tråd gennem bogen, der præsenterer den første samlede fremstilling af gestaltterapiens teori og metode på dansk.   Siden bogen udkom første gang, er der sket en del inden for gestaltterapien, som er gået fra at være en udviklings- og neuroseterapi til også at være en psykoterapi. I dag matcher gestaltterapien kravene til en moderne psykoterapi, der egner sig til behandling af mange forskellige psykiske lidelser og tager hensyn til de ændrede samfundsbetingede vilkår for personlighedsdannelsen. På den baggrund har Hanne Hostrup foretaget en redigering af den oprindelige bog.
 

Tæft trit og retning af Hanne Hostrup. Dansk gestaltterapis grand old lady, Hanne Hostrup, har skrevet en bog til par med problemer og deres terapeuter  På sin vanlige jordnære og ligefremme facon endevender Hanne Hostrup parforholdet og dets faldgruber. I modsætning til megen anden terapeutisk litteratur forsøger hun at inddrage de, efter hendes mening, meget vanskelige samfundsmæssige og kulturelle vilkår, det moderne parforhold er underlagt.  Hanne Hostrup har gennem hele sit professionelle virke haft par i terapi og beskæftiger sig i bogen med de egenskaber, som er forudsætningen for et godt og velfungerende parforhold, og med de fælles kulturelle og samfundsmæssige vilkår par er underlagt i dagens samfund.  Bogens helt centrale emne er beskrivelsen af selve den terapeutiske proces, der fører frem til, at et par får større klarhed over deres vanskeligheder og dermed selv bliver i stand til at forholde sig konstruktivt til deres parforhold.  Tæft, trit og retning henvender sig til terapeuter, der arbejder med parterapi på gestaltterapeutisk grundlag, og den henvender sig til par, der overvejer eller er i parterapi.  Hanne Hostrup arbejder på et gestaltterapeutisk grundlag, som har afgørende betydning for, hvordan parforholdet, dets problemstillinger og terapeutens arbejde beskrives og forstås. Hanne Hostrup har i mange år arbejdet som supervisor for psykologer, der arbejder som psykoterapeuter.

Dit kompetente barn af Jesper Juul. Børns signaler og adfærd er grundlæggende kompetente i forhold til den herskende opfattelse af, at vi skal opdrage børn til at blive kompetente voksne. Bogen er en håndsrækning til alle forældre som ønsker at blive bedre i stand til at fortolke deres barn .

Pædagogisk relationskompetance af Jesper Juul. Et bud på en definition af pædagogisk relationskompetence, samt en redegørelse for de værdiforestillinger, der knytter sig til de professionelle voksen-barn relationer i daginstitutioner og skoler, samt de øvrige relationer i den pædagogiske verden.

Følelsernes intelligens af Daniel Goleman. Hvad betyder vores IK? Daniel Goleman gør op med den gængse opfattelse af, hvor afgørende vores IK er. Bogen er blevet til på grundlag af mange års undersøgelser, og Goleman beskriver, hvad det er, der spiller ind, når nogle mennesker med en høj IK roder med deres liv, mens andre med en mere ydmyg IK klarer tilværelsen med bravur. Han understreger betydningen af følelsesmæssig intelligens, som hviler på kvaliteter som selverkendelse og selvbeherskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. Disse kvaliteter er betegnende for mennesker, der udmærker sig i tilværelsen, hvis nære forhold fungerer, og som arbejdsmæssigt klarer sig suverænt. Disse personer er kendetegnet ved selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse - basale evner, som er nødvendige, hvis vores samfund skal blomstre. Goleman påviser, at mangel på følelsesmæssig intelligens medfører personlige omkostninger som f.eks. problemer med partnere, forældrerolle og psykisk sundhed. Han gør opmærksom på vigtigheden af, at vi styrker vores børns følelsesmæssige intelligens gennem deres opvækst, og han giver detaljeret viden om, hvordan vi på bedste vis kan anvende denne nye indsigt. FøLELSERNES INTELLIGENS (Emotional Intelligence) udkom i USA i 1995 og lå straks efter på toppen af bestsellerlisterne. Den er nu oversat til adskillige sprog og markerer sig overalt som en af vor tids vigtigste bøger inden for nyere psykologisk forskning. Daniel Goleman, Ph.D., journalist og forfatter, skriver bl.a. om adfærds- og hjerneforskning i The New York Times. Han er tidligere chefredaktør på Psychology Today.

Barndomspsykologi af Dion Sommer. Bogen Barndomspsykologi har for længst opnået en central placering i det pædagogiske mijø. Bogen er foreløbig kommet i 16 oplag og er desuden udkommet i Norge og Sverige.  Dion Sommer (1948) er cand.psych., professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Århus Universitet. Dion Sommer er forfatter og medforfatter til en lang række artikler og bøger om moderne barndom og børns udvikling. ...vis mindre

Eksistentiel psykoterapi af Irvin D. Yalom. Bogen tager udgangspunkt i det, Yalom beskriver som de fire ultimative livstemaer  død, frihed, eksistentiel isolation og meningsløshed. Han viser, hvordan disse livstemaer manifesterer sig i personlighed og psykopatologi, og hvordan erkendelse af dem kan være en hjælp i såvel den normale udvikling som i forbindelse med psyko-terapi. .

 

Terapiens essens af Irvin D. Yalom. Terapiens essens er den kendte amerikanske psykoterapeut Irvin D. Yaloms - arv? til kommende terapeuter og patienter. I bogen videregiver Yalom den viden og erkendelse om terapiens velsignelser og udfordringer, som et langt livs praksis har givet ham. I 85 ultrakorte og anekdotiske kapitler med titler som: 'Undgå diagnose', 'Anerkend dine fejltagelser', 'En ny terapi for hver patient', 'Freud tog ikke altid fejl', 'Terapiens mekanismer' og 'Vær gennemsigtig' får vi essensen af Yaloms kundskab serveret. Med sin karakteristiske lette pen kommer Yalom rundt om livets eksistentielle vilkår. IRVIN D. YALOM er professor emeritus i psykiatri ved Stanford University School of Medicine og forfatter til en lang bøger om pskykoterapi. Dansk forord ved psykoterapeut Marianne Davidsen-Nielsen. I denne 2. udgave er tilføjet et nyt efterord /essay hvori Yalom opdaterer og reflekterer over "den gamle tekst". Desuden bringes en samtale med Yalom, hvori han fortæller om sin opvækst og baggrund.

7 gode vaner af Stephen R. Coveys. Hvordan bliver man et mere effektivt menneske? At være et ansvarligt menneske med stor livskraft kræver, at man tager ansvar for sig selv. En bog om de 7 gode vaner, der giver dig personligt lederskab.   Stephen R. Coveys klassiker, 7 gode vaner, udkommer nu i en ny og revideret udgave, hvor alle væsentlige begreber er blevet nyoversat, så de fremstår korrekte i forhold til den måde, de bruges på i dag. Nu også med en arbejdsbog, der indeholder øvelser i at bruge vanerne og mulighed for at skrive notater, fastholde tanker og skrive løbende selvvurderinger. Den reviderede udgave og arbejdsbogen passer naturligvis sammen.   Vane 1: Vær proaktiv  Vane 2: Begynd med slutningen  Vane 3: Gør det første først  Vane 4: Tænk vind/vind  Vane 5: Søg først at forstå - derefter at blive forstået  Vane 6: Skab synergi  Vane 7: Slib saven     

Appreciative Inquiry (AI) af Mads Ole Dall, Solveig Hansen, Vibeke Bastide, Bente Lynge og Frank Iversener en ny udviklingsmetode og -tankegang, som gennem læreprocesser tilfører både private og offentlige arbejdspladser nye dimensioner og perspektiver til arbejdet med organisations- og personaleudvikling. Appreciative Inquiry vender så at sige vores opmærksomhed på hovedet. I stedet for at rette blikket mod »det problematiske« spørger AI metodisk efter historier, fortællinger og erfaringer om, hvad der virker, lykkes giver energi, kreativitet og glæde. Historier, der kan handle om alt fra produkt og serviceudvikling over forretningsgange til trivsel, effektivitet og samarbejde. Filosofien er, at »bag ethvert problem gemmer sig altid drømmen om noget bedre« - lad os derfor undersøge drømmen og det, vi ønsker skal ske, fremfor at bruge krudtet på det, der »ikke virker«. Lad os fokusere på, hvad vi vil, i stedet for hvad vi ikke vil!

Peter A. Levine, Den tavse stemme er kulminationen på Peter Levines livsværk. Det er sammenfatningen af hans livslange undersøgelse af traumer og banebrydende terapeutiske arbejde med at sætte klienter fri fra traumets kvælertag.Bogen udfolder antagelsen om, at et traume hverken er en sygdom eller en forstyrrelse, men snarere en skade, forårsaget af frygt, hjælpeløshed og ta b, der kan helbredes ved at aktivere vores medfødte kapacitet til at selvregulere høje arousal-tilstande og intense følelser. Med en gennemtænkt teoretisk ramme, overbevisende case-eksempler og en original sammentænkning af aktuel viden fra biologi, neurovidenskab og kropsorienteret psykoterapi demonstrerer bogen, at når vi bringer vores dyriske instinkter og vores fornuft sammen, kan vi blive mere hele mennesker.”Levines forståelse og indsigt har et bredt vingefang; fra en evolutionær forståelse af kilden til traumer til en åndelig dimension af, hvordan helbredelsen af traumet kan styrke os som mennesker.”