Bogen "Fodfæste og himmelkys" er skrevet af Helle Winther, Lis Engel, Maj-Britt Nørgaard og Mia Herskind og er en ny grundbog om rytmisk bevægelse, gymnastik og dans. Eller rettere, det er en grundbog, der spænder over hele feltet fra gymnastikken til en række forskellige former for bevægelse og dans.

Fodfæste og himmelkys er langt fra blot en faglig fagbog. Den har også et ærinde med at forstå bevægelse og dans i et større perspektiv, – at få verden til at hænge sammen. F.eks. derfor hedder et af bogens afsluttende kapitler: Til glæden – Om legens universelle sprog.

Fodfæste og himmelkys favner bredt og henvender sig til bevægelsesundervisere alle steder: Gymnasier, højskoler, aftenskoler, idrættens verden, universiteter, seminarier, fysioterapeutskoler, afspændingspædagogiske seminarier osv.

De bevægelsespædagogiske temaer der præsenteres handler om kropssyn, dansens landkort, undervisningsformer, bevægelse og kommunikation, samt bevægelsesfeltets personlighedsudviklende muligheder for såvel undervisere som deltagere.

De fire forfattere har alle et stort teoretisk fundament og solid undervisningserfaring, i bevægelse, gymnastik og dans. Deres hensigt med bogen er ikke at give alle de rigtige svar, men at åbne for spørgsmål og nye opdagelser i den enkeltes undervisningspraksis.

Red. Helle Winther
- om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation

Beskrivelse:
Kroppens sprog har stor betydning for autenticitet, nærvær, empati, lederskab, relationskompetence og krisehåndtering i professionel praksis.

Gennem et kalejdoskop af forskningsbaseret teori og praksisnære, vedkommende fortællinger synliggør denne antologi kropslighedens, sanselighedens og personlighedens betydning for professionel kommunikation.

Den giver også praksisnære bud på, hvordan disse kompetencer kan trænes.
Antologien kan derfor ses som et konkret og værdifuldt materiale, der kan bruges til praktik, undervisning, supervision og personlig udvikling i mangfoldige kontekster. Den henvender sig især til professioner med fokus på undervisning, sundhed og omsorg.

Antologiens forfattere fremhæver desuden nødvendigheden af at styrke samspillet mellem det personlige, kropslige og professionelle i både uddannelse og efter- videreuddannelse i det senmoderne samfund.

Ryglidelser og holdninger af Fi Vestberg. Forkert brug af ryggen med deraf følgende deformeringer, smerter og invaliditet er et at de store problemer, det moderne samfunds mennesker må slås med, og som opmærksomheden i de senere år da også i stigende omfang er blevet rettet imod. Med denne bog foreligger der på dansk et hovedværk om denne problematik. Overlæge Flemming Vestberg, Amtsygehuset i Gentofte, der er specialist i fysiurgiske sygdomme, har gennem en årrækkeindsamlet et omfattende materiale, der hermed udgives i bogform. Værket er opbygget som en anatomsik gennemgang af ryggen og bevægeapparatet med tilhørende beskrivelse af alle forekommende ryglidelser. Desuden gives en oversigt over de faktoreri dagligdagen som især har indflydelse på ryggens tilstand, med speciel vægt på fodtøj, arbejds- og løfteteknik, siddestillinger og - møbler. Endelig opstilles et rigt varieret system af øvelser til styrkelse og udspænding af rygmuskulaturen med det formål at forhindre ryglidelsers opståen eller genoptræne en allerede invalideret ryg. Bogen hovedtema er på visningen af den fejlholdning, som karakteriserer så store dele af civilisationenes mennesker, og denne modsætning, den ledbeskyttende og aflastende holdning, samt metoden til at opnå denne både stående og siddende. Bogen henvender sig i første række til de persongrupper, som er fortrolige med den medicinske fagtermonologi dvs. læger, fysioterapeuter etc., men for at også andre interesserede skal have mulighed for at tilegne sig indholdet, er den forsynet med en meget omfattende ordliste indeholdende en kortfattet sproglig og betydningsmæssig forklaring af over 400 lægevidenskabelige termer benytte i bogen

Motorik og bevægelse i børns liv af Jens Ole-Jensen. Denne antologi diskuterer, hvordan forskellige traditioner og definitioner kan bidrage til en helhedsorienteret forståelse af motorik og bevægelse med henblik på at fremme børns livskvalitet. Den bygger på pædagogiske, sociologiske, terapeutiske, psykologiske og kulturteoretiske teorier samt praktiske erfaringer fra daginstitutioner, skoler, idrætsforeninger og behandlingstilbud. Bogen henvender sig til alle, der arbejder fagligt med børns motorik og bevægelse, og interesserer sig for, hvordan bevægelse kan bidrage til et rigere hverdagsliv for børn. Målet er at bygge bro mellem forskellige videnskabelige traditioner, forskellige professioner og frivillige der arbejder med børn, samt mellem teori og praksis.

At blive et med sig selv af Lise Gullestup »At blive et med sig selv« handler om at bruge sine medfødte potentialer, at kende sig selv, være glad for sig selv - i harmoni med sig selv og dermed også med vigtige voksne og andre børn. Det er det optimale for et barn. I vores forståelse af mindre børn må vi have fokus på barnets selvudvikling. Vi må vide hvordan vi skal være sammen med barnet på en måde, der hjælper det med at udvikle en klar, god og sikker fornemmelse af at være mig. Selv'et er kernen i barnets personlighedsudvikling, og det er dette denne bog - der er stærkt inspireret af Daniel Sterns tanker om barnet og dets udvikling - handler om. Bogen er henvendt til dem, der arbejder med børn og har et professionelt ansvar for deres udvikling, således at de kan blive mere bevidste om hvordan de bedst muligt bidrager til barnets selvudvikling og hvordan de udvikler barnets indre potentialer til et stærkt og harmonisk Selv. 

I sundhedssektoren, er en af de vigtige faktorer kommunikation. Både mellem behandlere, patienter, pårørende og kollegaer. Dette behandler "Klinik, Kommunikation, Information".

Det er især forholdet mellem patient og fagperson, der er i fokus i "Klinik, Kommunikation, Information". Sociale og kulturelle aspekter tages under hensyn i Eline Thornquistssyn på kommunikation, og med cases fra praksis behandler hun både teoretisk og praktisk dialogen der finder sted. Hvilke sproglige, kulturelle, sociale og psykiske faktorer spiller ind mellem patient og fagperson?

På den måde er dette et værk, der henvender sig til alle former for sundhedspersonale, og som med en bred teoretisk og sociologisk vifte har praktisk sigte.

af Susanne Ravn

Girafsprog af Bodil Weirsøe. Girafsprog er et kommunikationsredskab som lærer os at bede om det vi har brug for, uden at træde andre over tæerne. Med girafsprog forsøger man i konflikter og samtaler at give udtryk for fire ting: Hvad man ser og hører, hvad man føler ved det den anden siger, hvad ens behov er, og hvad den anden kan gøre for at møde ens behov. Man er desuden opmærksom på at det man ser, ikke er hele billedet: Man spørger til den andens følelser og behov - man udvikler sin empatiske evne. Girafsprog kan bruges af pædagoger som samtaleredskab til opbygning af sunde relationer mellem børn og brugere, ved forældresamtaler og til forebyggelse af udbrændthed hos personalet. Girafsprog er en kritisk og kærlig indføring, fuld af eksempler fra pædagogisk arbejde. Den kan læses af alle faggrupper for hvem evnen til empatisk kommunikation er vigtig. Bodil Weirsøe er cand.phil. et pæd. og forsker i empatisk kommunikation ved Aalborg Universitet. Hun arbejder som seminarielærer og konsulent med pædagogers kommunikation 

Menneskets fysiologi af Bente Schibye. Er bogen for alle studerende ved ergoterapeut-, fysioterapeut-, afspændingspædagog, samt idrætsuddannelserne. Bogen giver dig nyeste forskning indenfor menneskets fysiologi, og hele emnet gennemgås til glæde for samtlige felter der behøver viden om menneskets fysiologi. Andre området, som medicin- og sygeplejefeltet kan også nytte stor glæde af bogens funktioner, samt dens gennemgang af kroppens funktioner under arbejde, pres, samt hvile.

Bevægelsesomsorg af Birte Servais Bentsen. Børn elsker at bevæge sig: løbe, hoppe, snurre rundt, slå kolbøtter og vende med hovedet nedad. Men vi glemmer - både derhjemme og i institutionerne - at udfordre børnenes motoriske evner. Alt for megen leg er i dag stillesiddende. Birte Servais Bentsen er en af dem, der i årtier har talt for, at børn skal bevæge sig. Og hun har påvist, hvordan motorik er med til at udvikle barnet. Hun har samlet sin viden og praktiske erfaringer i Bevægeomsorg. Barnets bevægelser er en del af dets totaludvikling, og de hænger sammen med såvel den fysiske som den psykiske konstitution. Det er en kompliceret og mangesidig proces, som kræver de nære personers opmærksomhed og omsorg - og på trods af voksenverdenens travlhed må den respekteres og støttes. Det handler om at tage vare på barnets motoriske udvikling, så det får de bedste muligheder for at udfolde sine bevægelser aktivt og produktivt. Bogen er en sammenskrivning af Birte Servais Bentsens tidligere bøger og nye kapitler og afsnit er kommet til. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med børn, specielt spæd- og småbørn, f.eks. krops-, fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, afspændingspædagoger, sundhedsplejersker og psykologer. Birte Servais Bentsen er uddannet pædagog og har livslang teoretisk og praktisk erfaring med spæd- og småbørns bevægeudvikling. Hun har arbejdet som bevægeterapeut på Rigshospitalet og været konsulent i børnemotorik på Center for Spædbørn ved Københavns Universitet.

Afspændingspædagogik af Grethe Jørgensen. Bogen indledes med en teoretisk del. Hvad er afspænding? Den faglige baggrund, målsætningen, pædagogik eller terapi? Normalitetsbegrebet, muskelfysiologi, åndedræt, krop og psyke, sundhed og sygdom, seksualitet, kropsfornemmelse og kropsoplevelse. Derefter følger en grundig og detaljeret gennemgang af behandlingen/undervisningen fra den første kontakt og frem gennem hele behandlingsforløbet. Afspænding er den første grundbog om dette emne.

AFSPÆNDING MED REDSKABER af Rie Winkler. Præsenterer en anderledes form for udspændings- og afspændingsøvelser. Hvis du bruger et par kastanjer og går frem efter instruktionerne vi har vedlagt, kan du let kan danne dig et indtryk af, hvordan øvelserne virker. I bogen bruges redskaber som fx kastanjer, rundstokke, bolde, tøndebånd, pigbolde, sand- poser eller hvedekerneposer. Redskaberne gør det lettere at mærke kroppen og vende opmærksomheden indad. Dermed opnås en dyb afspænding samtidig med at man spænder ud. Øvelserne ændrer spændings-forhold og blodtilførsel i det kropsområde, der arbejdes med. Øvelserne giver bedre kropsbevidsthed og mindsker stress. Bogens øvelser kan lindre og forebygge smerter fra muskelspændinger og nerveafklemning. Øvelserne er utroligt effektive for alle, der har spændingshovedpine, ondt i ryggen, smerter på grund af computerarbejde eller lidelser som fx dårligt kredsløb eller ischiasmerter. Med bogen i hånden kan enhver uden forkundskaber få hjælp til selvhjælp.

AFSPÆNDING MED REDSKABER kan bruges til at arbejde med kroppen i et selvudvik- lingsperspektiv. Når man forfiner sin kropsbevidsthed, ændrer man spændingsmønster og kropsbillede. Vi oplever verden med og gennem kroppen, og ved at skabe kontakt med kroppen kan man få adgang til kroppens historie. Følelsesmæssige tilstande afspejler sig i kroppens væv. Arbejdet med øvelserne kan aktivere kroppens hukommelse og følelser, der oprindeligt forårsagede spændingsubalancer. Rie Winkler er afspændingspædagog, dap, uddannet ved Ingrid Prahms Seminarium for Afspændingspædagoger i 1995. Metoden, der præsenteres i bogen, er udviklet i Danmark fra 1930’erne af fagets pionerer Ingrid Prahm og Gerda Alexander. Brugen af fodruller og pigbolde, som afspændingspædagoger introducerede i 30’erne er i dag blevet allemandseje.

Af Ingrid Røder

Hybermobilitet af Margit Haxthausen. Ny brugsbog om hypermobilitet - brug øvelserne og bliv din egen ledvogter. Antallet af hypermobile er stigende. Hypermobilitet optræder hos mellem fem og ti % af alle voksne og hos ca. 17 % af alle børn og mange aner ikke selv, at de er hypermobile. Der mangler generel viden om forebyggelse og træning i forbindelse med hypermobilitet både blandt hypermobile og professionelle. Hypermobilitet medfører, at kroppens ledforbindelser er oversmidige. Man kan være hypermobil i enkelte led eller i alle led og smidigheden kan være større eller mindre. Mange hypermobile får ondt i de smidige led og får let skader i muskler og ledforbindelser. Hypermobilitet er ofte den grundlæggende årsag både til smerter og til henvendelse til behandlingssystemet. En mulig følgevirkning af hypermobilitet er høreskader, og hypermobile kan derfor være særligt udsatte for at få høreskader. Hypermobilitet kan udvikle sig forskelligt, alt efter de betingelser vi udsætter kroppen for, og det er derfor vigtigt med viden om, hvordan man diagnosticerer, forebygger og træner.

Margit Haxthausen beskriver i denne brugsbog, hvordan man undersøger, om man er hypermobil. Hun beskriver, hvordan man beskytter leddene ved at lære bedre kropsvaner i det daglige, og hvordan hypermobile træner musklerne på en skånsom måde, så de beskytter leddene. Margit Haxthausen inspirerer til at arbejde med kroppen på en måde, der giver en udvidet og nuanceret kropsoplevelse, en forbedret kropsfunktion og glæde ved at mærke og bruge kroppen. Margit Haxthausen er afspændingspædagog, dap og var i ti år rektor for Skolen for Kropsterapi og Afspænding i København. Margit Haxthausen har i samarbejde med danser og koreograf Rhea Leman skrevet Krop, afspænding og dans, som er oversat til engelsk, tysk, spansk og svensk

Grupper - om kollektivets bevidste og ubevidste dynamikker af Åse Lading. Vi lever i individualiseringens tidsalder, mener mange. Men i det daglige er vi alle stadig en del af kollektivet. Gruppen er en fælles livsbetingelse for os alle - uanset om vi indgår i den villigt eller modvilligt, tilfældigt eller planlagt, marginalt eller centralt. Selvom vi indgår i alle disse grupper - i arbejdslivet, på uddannelser, privat og socialt - er det ikke altid lige let at få en gruppe til at fungere, og konflikter er ofte en del af dagligdagen. Samtidig har der indtil nu manglet forskning på dansk om grupper og gruppedynamikker. I bogen Grupper sættes gruppebegrebet under lup af en lang række danske forskere og praktikere. Forfatterne gennemgår både teoretiske fremstillinger af store og små gruppers dynamik og en række konkrete eksempler fra dagligdagen. De konkrete afsnit omhandler: terapi og personlig udvikling i grupper; grupper i arbejdslivet: beslutningsprocesser i grupper, den vanskelige gruppe og gruppedynamikken når man går fra kollega til leder; familie- og venskabsgrupper; klassen og lærerkollegiet som gruppe; politiske grupperinger eksemplificeret ved gruppeudviklingen omkring Ungdomshuset i København og autoritetsprincippet i Kommunistisk Arbejderkreds i 1970?erne. Åse Høgsbro Lading er cand.mag., ph.d. og lektor på RUC. Bent Aage Jørgensen er cand.psych., har privat praksis og er ekstern lektor på RUC.Bogens øvrige bidragydere er: Kristoffer Lande Andersen, Karin Assendrup, Ulla Charlotte Beck, Karin Borg, Kjeld Sten Iversen, Christian Flansmose Jacobsen, Poula Jakobsen, Jan Jensen, Cecilie Bindslev Jørgensen, Jens Karstoft, Klaus Stagis, Ole Thofte og Steen Visholm.

Opvækst og psykisk udvikling af Liv Mette Guldbrandsen.  Er en lærebog skrevet særligt til studerende på pædagoguddannelsen og andre vidergående uddannelser der beskæftiger sig med børn og unges udvikling.

ET GODT HVIL. Stress, anspændthed og forhøjet blodtryk er dette århundredes største udfordringer for folkesundheden. Man regner med, at spændingshovedpine i dag er skyld i hver 8. sygedag. Motion forbedrer den generelle sundhedstilstand og forebygger som bekendt diabetes 2. Det er mindre kendt, hvor vigtig afspænding er som stressbehandling. Afspænding forebygger og afhjælper anspændthed og stress. Under afspænding spændes musklerne af, blodkarrene udvides, hjertet aflastes, stofskiftet sænkes, fordøjelsen bedres og åndedrættet bliver langsommere. Det giver bedre muskelfunktion og fordøjelse, mindsker hovedpine og koncentrationsbesvær, hjælper på rastløshed, søvnløshed og irritabilitet. Kort sagt alle følgevirkninger af stress. Afspænding hjælper krop og psyke tilbage til normalt funktionsniveau.

Et godt hvil indeholder: 
- Kort pause, som kan bruges i begyndelsen, og når tiden er knap. 
- 6 minutter på kontorstol giver en power-pause på jobbet og i hverdagen. 
- Følg åndedrættet er velegnet til stressede, der har brug for at afspænde åndedrætsmuskulaturen og at få øget bevidsthed om vejrtrækningen. 
- Afspænding af skuldre, nakke, øjne og kæber er en grundig afspænding af hele kroppen med særlig vægt på det problematiske skulder-nakkeområde. 
- Kroppens aftryk i sand kan anvendes af alle, der har opnået fortrolighed med afspænding 
- Mærk dig godt spænder kroppen af og indstiller kroppen på 
- Klar dig godt er en visualiseringsøvelse, der bruges for at øve bestemte færdigheder eller for at forberede en præstation.

Øvelserne kan bruges af alle aldersgrupper og programmerne er udarbejdet og indtalt af erfarne afspændingspædagoger.

Appreciative Inquiry (AI) er en ny udviklingsmetode og -tankegang, som gennem læreprocesser tilfører både private og offentlige arbejdspladser nye dimensioner og perspektiver til arbejdet med organisations- og personaleudvikling. Appreciative Inquiry vender så at sige vores opmærksomhed på hovedet. I stedet for at rette blikket mod »det problematiske« spørger AI metodisk efter historier, fortællinger og erfaringer om, hvad der virker, lykkes giver energi, kreativitet og glæde. Historier, der kan handle om alt fra produkt og serviceudvikling over forretningsgange til trivsel, effektivitet og samarbejde. Filosofien er, at »bag ethvert problem gemmer sig altid drømmen om noget bedre« - lad os derfor undersøge drømmen og det, vi ønsker skal ske, fremfor at bruge krudtet på det, der »ikke virker«. Lad os fokusere på, hvad vi vil, i stedet for hvad vi ikke vil!