Feedback af Christian Søgaard

Hvad har været anderledes/ nyt i forhold til tidligere samtaler (med anden aktør)
Hos psykologen har jeg fået forklaret teorien på mine reaktionsmønstre hvilket var fint på daværende tidspunkt. Hos Christian har jeg derudover oplevet at jeg i større grad taler med mennesket Christian, hvor jeg oplever hvordan min historie løbende vækker genklang i ham. Jeg lærer af at høre hvordan han kan relatere sig til mine oplevelser og endnu mere af hvordan han ser og oplever mig.

3 ting/ eksempler eller sætninger der kendetegner Christian
Taler i øjenhøjde, dvs. i niveau med samtalepartneren.
Kaster bolde op og undersøger hvordan de bliver grebet.
Udviser anerkendelse og skaber tryghed i samtalen, med frihed til at udfordre på en behagelig facon.

Noget der har gjort særlig indtryk/ Specielt godt.
Jeg kan godt lide at Christian italesætter det han oplever, her tænker jeg især på mit mønster ”at regne den ud” som blev observeret. Det gør indtryk på mig at han er opmærksom på ”de gode ting” og lærer mig desuden i øget omfang at værdsætte dem. Det gjorde stort indtryk på mig da jeg den ene sommeraften blev bedt om at tage nogle dybe vejrtrækninger og bare nyde udsigten helt selv på altanen med Christian helt stille i den anden ende af telefonen. Jeg var pludselig mere tilstede med min krop end blot med mit hoved.

Hvordan har samtalerne været
Vi startede med at undersøge terrænet, lavede nogle øvelser / hjemmeopgaver og vigtigst af alt; mærke efter. Jeg har fået flere løbende Aha-oplevelser undervejs, store som små, og jeg kan rigtig godt lide at udforske og ”optimere” i samarbejde med Christian.

Noget du kunne tænke der med fordel kunne være anderledes.
Det synes jeg er for tidligt at sige. Jeg fik spurgt lidt ind til hvad er planen i dag mht. forløb hvor jeg måske er typen der har det bedst med at vide hvad vi skal tale om de næste 4 gange, men sådan én er sandsynligvis ikke mulig at udarbejde :)

Andet der ligger dig på sinde………….
Jeg synes at det er ret imponerende hvad vi har præsteret sammen allerede indtil nu. Vi taler sammen over telefonen og jeg kunne også godt indimellem savne at aflæse nogle ansigtsudtryk, alligevel så synes jeg at det fungerer rimeligt godt.