Metoder 

Jeg bliver nemt inspirret over ny tiltag/ ny viden/ nye erfaringer hvorfor jeg naturligt søger og følger med i udviklingen såvel som debatter. Er specielt optaget af hvordan børn/ unge udvikler sig. Tilslutter mig Jesper Juul i måden at "møde" og "se" børn. "at børn er små voksne og skal mødes og ses respektfuldt." 

Med dette i mente, eller som udgnagspunkt. Oplever at voksne og børn er ens. Voksne er blot større/ ældre, har fået erfaring. Nogle gange så meget erfaring at vi lader os styre af andet en os selv. Dette kan være hensigstmæssigt så længe der er balance mellem "indre styring" og "ydre styring" (se mere ved f.eks. Freud) 

Jeg syntes der er rigtig mange spændende teoretikere men vigtigt for mig er at teorien bliver omsat til forståelse der i først omgang kan berige dig i at skabe forståelse i hvad der er på spil i din proces. Og et ønske om at det bliver så tydeligt at det bliver en del af dig til glæde for tiden efter vores møder. Jeg gør meget ud af ikke at teoretisere vores samtaler. Oplever at det mest helende sker via forståelsen og oplever ofte at dette sker når vi kan mærker det i vores krop frem for vores tænkende hoved. 

Ovenfor nævnte jeg et par teoretikere, som har beriget mig meget. For mig er det dog vigtig at sig jeg ikke har nogen "hellig ko" Jeg øsnker at bruge hele farveskalaen og har tilgangen: WHAT EVER WORKS" dvs. Forsøger vi ad en vej og det ikke virker for os. Så er der heldig vis så mange andre/ andet  vi kan støtte os til. Det er ikke dig eller mig der ikke forstår - det er bare ikke blevet forklaret så vi forstår det.

Jeg er tilhænger af billedsprog såvel som citater. Oplever at billedsprog kan sige meget mere en ord eller henvise til en teoretiker. Ved at "male et billede" kommer flere nuancer samtidig ligsom jeg oplever at det er nemmere at forholde/ realitere sig et "billede" . Vi tænker jo heller ikke i ord - prøv engang....... Vi tænker i billeder, drømmer i billeder.

Citater oplever jeg kan lidt af det sammme. Citater siger meget, ofte i flere retnigninger, eller bare så indlysende klart at det "trænger igennem" til os.

Herunder kan du se mange af mine inspirationskilder. Ønsker du at høre mere eller få en henvisning til relevant litteratur er du velkommen til at kontakte mig og jeg vil forsøge at imødekomme dit ønske så godt som jeg kan.

Adfærdsterapi Denne psykoterapi fokuserer på adfærden. Den bruges til f.eks. til at behandle depression, nervøsistetsforstyrrelser, fobier og andre tilsvarende tilstande. Dens filosofiske rødder kan findes i behaviorismen, som siger at psykologiske tilfælde kan studeres videnskabeligt ved at observere åbenlys adfærd, uden at diskutere interne mentale tilstande. Ved en korrekt træning, hvor positiv adfærd giver gevinst, er hensigten, at styrke den adfærd der kan forandre pågældendes liv positivt og fjerne de psykiske gener.

B.F. Skinnner (1904-1990), I.P. Pavlov (1849-1936), J.B.Watson (1878-1958)

Kilde.:  Psyknet.dk, Wikipedia, den frie ancyklopædi

Humanistiske psykologi opstod i opposition til de to skoler behaviorisme og psykoanalyse, der dominerede datidens amerikanske psykologi, og blev derfor også kaldt "den tredje kraft". Retningen tager afstand fra den opfattelse, at mennesket kun er et biologisk og socialt bestemt væsen, der kan undersøges og forklares med naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder og teorier. I stedet fremhæves menneskets oplevelser, værdier, meningssøgen, målstræben og fremtidsrettethed, autonomi og relative frihed til at danne sig selv, sin vækst, livslange udvikling og iboende potentialers selvaktualisering. Disse specifikt menneskelige egenskaber er ifølge humanistisk psykologi de centrale at udforske, forstå og fortolke i et humanvidenskabeligt, antropologisk og filosofisk helhedsperspektiv med kvalitative metoder snarere end med kvantitativt eksperimentelle og empirisk kontrollerede metoder.

Humanistisk psykologi, Dens ledende skikkelser er Andreas Angyal, James F.T. Bugental, Victor Frankl, Aldous Huxley, Arthur Koestler, Rollo May, Abraham H. Maslow (der betragtes som dens stifter), Carl Rogers og Charlotte Bühler. Gordon W. Allport, Kurt Goldstein (1878-1965), George Kelly (1905-67) og Henry A. Murray regnes undertiden også til kredsen.

Kognitivterapi er en form for psykoterapi som oprindelig blev udviklet af amerikanerne Albert Ellis (1914 –2007) og Aaron Beck (f. 1921) , henholdsvis psykolog og psykiater.

Antagelsen der ligger til grund for kognitiv terapi er, at vores følelser og adfærd i høj grad bestemmes af hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antagelser, og evalueringer; hvis man derfor kan identificere destruktive tanke- og handlingsmønstre, kan man ved passende terapi søge at erstatte disse med mere realistiske eller mindre destruktive.

Den kognitive model opererer med tre etager af tanker. De nederste - kerneantagelserne/skémata - er så at sige naturlovene: faste overbevisninger om, hvordan verden er indrettet ("Livet slutter med døden", "Jeg er afskyelig" etc.). Disse overbevisninger er normalt ubevidste i den forstand, at man ikke tænker over dem - de er der bare.

Ovenover kommer leve-reglerne. Dette er de spilleregler, som man følger for at overleve i verden - de er en slags indre ordsprog ("Hvis jeg er sød mod andre, kan de lide mig - og så kan jeg lide mig selv"). Også leve-regler er normalt ubevidste.

Når disse to sæt tanker bliver ramt af noget virkelighed - f.eks. at kæresten går - sætter de gang i den tredje etage: de automatiske tanker. Hvis man "ved", at man er afskyelig, og det kun er andres accept, der kan give én lov til at elske sig selv, vil de automatiske tanker ved kærestens afgang være noget i retning af: "Han/hun går, fordi jeg er afskyelig. Jeg vil ikke leve mere". Og når det er tankerne, bliver man selvfølgelig ude af sig selv af sorg og raseri (følelser) og råber og skriger eller skader sig selv (adfærd) - hvor andre grundforestillinger ville give tanker som: "Suk - men vi var vist også vokset fra hinanden", hvilket giver helt andre følelser og adfærd.

Det er klart, at det tager tid at forstå, hvordan ens egne tanker, følelser og adfærd hænger sammen. Derfor bruger den kognitive terapeut f.eks. Den kognitive Diamant: Terapeuten spørger f.eks. om, hvad der skete, da kæresten gik, og det første svar vil som regel være vredt og usammenhængende. Men med hjælp fra Diamanten kan man begynde at finde ud af, hvordan hændelsen sætter gang i nogle tanker, der spiller sammen med følelser, fornemmelser og handlinger - og efterhånden også, hvilke grundforestillinger om verden og én selv, der ligger nedenunder det hele.

Selve samspillet med resten af verden er fint beskrevet af Albert Bandura, som har opstillet modellen for triadisk reciprokalitet: Ens personlighed spiller sammen med ens handlinger, og begge dele påvirkes af - og påvirker - omverdenen. Hvis man f.eks. gerne vil virke "cool" (person), og forbinder det med at ryge (adfærd), vil man begynde at tænde en cigaret (adfærd), og derved føle sig "cool". Når man har tændt et vist antal cigaretter (adfærd), er det ved at blive en del af ens identitet (personlighed): "Jeg er ryger".

Terapiformen er efterhånden blevet usædvanlig godt dokumenteret ved empirisk forskning inden for en meget lang række sygdomme - herunder angst, depressonslidelser, spiseforstyrrelser, samlivs- og alkoholproblemer, personlighedsforstyrrelser, psykoser og en hel del andre psykiske vanskeligheder og lidelser.

NLP - Neuro Lingvistisk Psykologi 

The Work by Byron Katie er en kognitiv måde hvorpå man bl.a. kan bearbejde begrænsende overbevisninger og projektioner. Coaching kan også anskues som en kognitiv - humanistisk  tilgang et problemfelt.

Kilde.: Wikipedia, den frie encyklopædi

Oplevelsesorienteret psykoterapi, gestaltterapi, psykodynamisk. Udviklet i slutningen af 1940'erne i New York af Fritz og Laura Perls. Teoretisk grundlag og terapeutiske metoder er tidligst beskrevet af Perls, Hefferline og Goodman i Gestalt Therapy (1950).

Gestaltterapi er udviklet i delvis opposition til psykoanalysen og opfatter sig som baseret på eksistentialisme, især Martin Bubers "jeg-du-teori". Forbindelsen til perceptionspsykologiens gestaltpsykologiske teorier er begrænset til tankegangen om, at figur og grund i en given gestalt afhænger af, hvad der bringes i fokus. Gestaltterapien rummer tilstræbt forenklede metaforiske begreber om psyken og de terapeutiske metoder og er i nogle versioner nærmest teorifjendsk. I terapien tages der udgangspunkt i patientens oplevelse her-og-nu, og personen gennemspiller og genoplever problemsituationer, bl.a. ved at identificere sig med enkelte følelsesmæssige eller kropslige udtryk hos sig selv: vrede, sorg, en anspændt skulder eller hovedpine. Ofte opfordres til kraftige følelsesudladninger med henblik på, at patienten opnår katharsis.

Gestaltterapeuten er relativt konfronterende ved verbalt at give udtryk for sine følelser for den person, der er i terapi. At sidde i "den varme stol" betegner den position, personen, der er i terapi, indtager, når gestaltterapeuten arbejder med ham/hende i en gruppe. Gestaltterapi tilbydes mennesker med lettere psykiske problemer eller mennesker, der ønsker at udvikle sig personligt. I 1960'erne blev gestaltterapi del af en bevægelse, hvor terapien blev en livsform med terapikurser og offentliggørelse af private problemer.

Virginia Satir og Walter Kempler er kendt for deres gestaltterapeutiske familieterapi.

Kilde.: Den store danske. Psykoterapeutisk institut.

Psykodynamisk terapi Sigmund Freud (1859 - 1939) var oprindelig uddannet læge, men fik efterhånden interesse for psyken og psykiske lidelser. Da han var meget optaget af menneskets underbevidste dimension, studerede han en kort overgang hypnose. Freud lavede samtaleterapi med sine neurotiske patienter. Han havde særlig interesse for deres drømme og deres barndomserindringer. Efterhånden udviklede han en teori om psykens udformning og virkemåde, og i årene omkring år 1900 grundlagde Freud psykoanalysen.

Freud mente, at mennesket i høj grad er styret af kræfter i Det Ubevidste, som kan forvolde mennesker problemer i form af f.eks. neuroser. Ligeledes mente Freud, at menneskets seksualdrift (libido) og dennes manifestation gennem de barneseksuelle faser oralfasen, analfasen, og fallisk-ødipale fase har betydning for udviklingen af vores personlighed og tilstande i vores psyke som voksne.

Psykoanalysens bud på, hvordan man kan overvinde sine neuroser er ved at styrke Jeget, ved at patienten gennem en dybgående psykoanalyse (som ikke sjældent tager 4-5 år) gennemgår en bevidstgørelsesproces, hvor gamle fortrængninger og ubevidste mekanismer blotlægges, erindres og integreres. Metoden anvendes som oftes i stærk tilpasset form i dag.

Ved hjælp af en model (som ofte afbildes som et æg) opdelte Freud personligheden (psyken) i tre instanser:

Den mest primitive del og samtidig den tidligste kaldes Det´et (Id'et). I denne del af personligheden findes de medfødte drifter, og det senere fortrængte psykiske materiale (ønsker eller lyster). Det'et fungerer efter lystprincippet - dvs. at drifter søger umiddelbar tilfredstillelse uden hensyntagen til realiteterne - og er ubevidst. I Det'et hersker primærprocesserne, der fungerer helt anderledes end de logiske sekundærprocesser, der dominerer jeg'et. I modsætning til det driftstyrede Det, findes overjeg´et (Superego).

Overjeg'et er personens censurinstans, og den del af personligheden der huser samvittigheden, moral og idealforestillinger (jeg-idealet). Det er overjeg'et der fortæller os, hvad vi bør gøre. Hvis vi ikke formår at leve op til overjeg'ets krav, reagerer vi med skyld eller skamfølelser.

Imellem det'et og overjeg'et findes det realitetsorienteret del af personligheden, nemlig Jeg'et (Ego). Hovedopgaven for jeg'et er at tage hensyn til realiterne og sikre lystopnåelse på længere sigt. Pointen er at jeg'et skal sikre et kompromis mellem det'ets søgen efter umiddelbar drifttilfredstillelse og overjeg'ets normer/idealer. For at sikre dette, råder jeg'et over en række bevidste funktioner, (de såkaldte jeg-funktioner): perception, tænkning, hukommelse, sprog, etc., der kan hjælpe personen til at tilpasse sig på bedste måde. Derudover det råder over en række forsvarsmekanismer, der er ubevidste.

Freud beskæftigede sig med den bevidste og ubevidste personlighed samt dødsdriften (thanatos) og sexualiteten (libido). 

Udviklingspsykologi beskæftiger sig med forandringer over tid. Forandringer af det enkelte menneskes følelser, perception, tænkning, adfærd og sociale liv. Biologisk aldring og modning inddrages også, men primært for at forstå den psykiske udvikling. Moderne udviklingspsykologi bestræber sig på at forstå ikke blot de nævnte adskilte psykiske funktioner hver for sig, men menneskets udvikling som en helhed.

Tidligere var udviklingspsykologi synonym med børnepsykologi, men som noget relativt nyt omfatter udviklingspsykologi i dag ikke blot barndomsperioden, men hele det menneskelige livsforløb, dvs. fra fostertilværelse, barndom, ungdom, yngre, mellemste og ældre voksenalder til død (hvad angår periodisering af barndommen, se børns psykiske udvikling).

En sådan opdeling eller periodisering af livsforløbet er konstrueret, og det specifikke indhold kan variere ganske betragteligt i forskellige kulturer, i historiske epoker og for forskellige mennesker i deres unikke livsforløb.

Faget anerkender, at menneskets potentiale til at udvikle sig eksisterer gennem hele livet. Udvikling kan foregå såkaldt diskontinuerligt, dvs. i kvalitative spring. Et barn er fx pludselig blevet i stand til at løse et problem på en helt ny måde, hvilket viser, at dets tænkning er forandret. Men udvikling indebærer tillige kontinuitet; på trods af store forandringer gennem årene oplever de fleste alligevel sig selv som "den samme".

Grundlæggere af psykologiske retninger med stor indflydelse på udviklingspsykologien gennem historien er der rigtig mange der har bidraget til. Her er nogle udvalgte.

Sigmund Freud (1856-1939) psykoanalysens grundlægger; har haft umådelig gennemslagskraft med påpegningen af barndommens oplevelser som afgørende for den voksnes personlighed

Alfred Binet (1857-1911)har haft betydning for forståelsen af børns intelligens og udviklingen af intelligenstest (Binetprøven), der gennem årene har været brugt i adskillige lande

James M. Baldwin (1861-1934)har peget på samspillet mellem den genetisk bestemte modning og den kulturbestemte indlæring som nødvendig for, at barnet kan udvikles

Jean Piaget (1896-1980)udarbejdede 1900-t.s mest indflydelsesrige kognitive udviklingsteori. Barnet udvikler sig som et resultat af både modning og erfaring gennem fastlagte stadier

Erik H. Erikson (1902-94)ændrede Freuds psykoanalyse til en psykosocial udviklingsteori; udarbejdede som en af de første en teori om forandring gennem hele livsforløbet (epigenetisk stadieteori)

John Bowlby (1907-90)udarbejdede teorien om betydningen af tilknytning og separation mellem mor og barn i de tidlige år. Hans arbejde har haft stor indflydelse på forståelsen af mor-barn-samspillet

Albert Bandura (f. 1925)videreførte og nuancerede indlæringsteorien, så den også omfattede social kognition; i den sociale indlæringsteori er imitation og observerende læring centrale begreber

Daniel N. Stern (f. 1934)kombinerer empirisk forskning med et revideret psykoanalytisk perspektiv; hans undersøgelse af spædbarnets kompetencer og selvets dannelse har været banebrydende

Kilde.: Den store danske. Psykoterapeutisk institut. Psykomotorik uddannelsen

Andre psykodynamisk inspirerede terapier

Transaktionsanalyse bygger på Freuds teorier og har taget udgangspunkt i en omformulering i Freuds personopdeling i "Id", "Ego" og "Superego", som her kaldes "barn", "voksen", "forældre".

Transaktionsanalyse er en metode til at løse problemer, der tager sit udgangspunkt i den psykoanalytiske grundmodel. Således forklares alle problemer ud fra en forståelse af, hvordan de 3 forskellige familiefigurer er repræsenteret i konflikten. Problemerne opstår ved at de forskellige personlighedsniveauer taler forbi hinanden. F.eks. hvis én taler om sine følelser og den anden ikke svarer på det, men begynder at tale om, at følelserne ikke er berettigede. Dette kaldes en "barn-forælder" konflikt, kommunikationen er skæv og får ikke en tilfredsstillende afslutning. Transaktionsanalyse har også fundet plads i personaletrænings-sammenhænge pga. dens fokusering på samspil.

Andre der arbedje inden for samme felt.: Erik Erikson (1902-1994)

Kilder.: Wikipedia, den frie encyklopædi, Psyknet.dk